Om frøpapir
Hjem » Om frøpapir
Frøpapir er et miljøvenligt produkt, der er 100 % biologisk nedbrydeligt og fremstillet af genbrugspapir.
Hvad er frøpapir egentlig?
Frøpapir er håndlavet papir, som er fyldt med små frø. Det bliver til ved at blande genanvendt papirmasse med frø, som derefter får lov til at tørre naturligt. Resultatet er et helt unikt papirprodukt, der ikke bare fungerer som materiale til skrift eller print, men som også har potentialet til at spire og blive til smukke planter.
Et grønnere alternativ
Frøpapir er et fantastisk alternativ til traditionelle papirprodukter, fordi det minimerer affald og fremmer bæredygtighed. I stedet for at smide dit brugte papir i skraldespanden, kan du lægge det i jorden eller i en krukke, give det lidt vand og se det gro. Denne proces genanvender ikke bare papiret, men bidrager også aktivt til biodiversiteten og beskyttelsen af vores natur.
Kort sagt: Hvis du leder efter en kreativ og miljøvenlig løsning, er frøpapir det perfekte valg. Det giver dine projekter et unikt og personligt præg, samtidig med at du passer på planeten for de næste generationer.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevar dit frøpapir på samme måde, som du ville opbevare almindelige plantefrø. De trives bedst et køligt og mørkt sted uden direkte sollys eller ekstreme temperaturer – en skrivebordsskuffe er ofte det ideelle sted.
Firmaer der bruger vores frøpapir produkter
Virksomheder og organisationer, der har brugt Papermints frøpapir produkter til at sprede deres deres budskab og passion for bæredygtighed:
Inspiration
Trykt på frøpapir.

Mors dag frøpapir kort
Unicef

Frøpapir flyer
Nordea

Frøpapir invitation
GANNI

Frøpapir julekort
NOON ventures
Virker frøpapir?
Ja! Papermint frøpapir bliver løbende testet for at sikre en høj spiringsprocent. Ligesom med almindelige frø kræver frøpapir den rette pleje for at give de bedste resultater – men den gode nyhed er, at det er supernemt!
Her er de tre vigtigste ting, du skal gøre for at sikre, at frøpapiret spirer:
- Plant det under et meget tyndt lag jord (kun ca. 3 mm).
- Hold jorden fugtig under spiringen, og sørg for god dræning – undgå at vandet samler sig.
- Sørg for, at det får rigeligt med sollys – vilde blomster elsker sol.
Sådan planter du papiret
(Uddybende vejledning)
Det skal du bruge:
- En potte til plantning
- God pottemuld
- Papir der kan plantes
- Vand
- Et solrigt sted
1. Forbered potten
Fyld potten cirka 2/3 op med god pottemuld. Tryk jorden let sammen, og tilsæt mere hvis nødvendigt. Potten skal være godt fyldt, men ikke hårdt pakket. Papiret kan plantes både inde og ude afhængigt af temperatur og vejrforhold (vi anbefaler ikke udendørs plantning i ekstrem kulde eller varme).
2. Plant papiret
Læg det plantbare papir oven på jorden i potten. Det gør ikke noget, hvis papiret overlapper. Dæk papiret med et ca. 3 mm tyndt lag jord, og tryk forsigtigt ovenpå.
3. Vand under spiringen
Giv potten en grundig vanding efter plantning. Jorden og papiret skal være fugtigt, men ikke gennemblødt. I de første 10 dage er det vigtigt at holde papiret konstant fugtigt, da vand er nødvendigt for spiringen.
4. Pleje efter spiring
Når spirerne viser sig, fortsæt med at holde jorden fugtig, men pas på ikke at overvande. Når planterne er mere robuste, vandes der efter behov. Billederne nedenfor viser, hvordan potten ser ud efter plantning af et lykønskningskort.
Når blomsterne begynder at springe ud, kan du nyde dem i potten eller klippe dem og sætte dem i en dekorativ vase.
Frøpapir indeholder vilde blomsterfrø.
Tryksager af frøpapir
Papermint er en mindre dansk virksomhed der har specialiseret sig i at trykke på håndlavet papir der kan plantes. Vores maskiner er udviklet til at printe på det håndlavede papir og vi har flere års erfaring med at printe på frøpapir.
Selv om Papermint har solgt frøpapir i flere år, er det stadig et relativt nyt produkt i Danmark, som får meget opmærksomhed. De fleste af vores kunder, der ser vores frøpapir, kan ikke tro, at papiret er lavet med blomsterfrø, og at det kan plantes. Deres reaktion minder os om, hvor unikt og interessant frøpapir er. Hvis du ønsker at gøre dig bemærket med noget anderledes, er frøpapir en fantastisk måde at gøre det på!
Papir med blomsterfrø
Bæredygtighed
Plantbart papir lavet af genbrugspapir og indlejret med frø.
Grønne kampagner
Der er mange måder at bruge frøpapir til din kampagne på, fra at lancere et særligt miljøvenligt produkt til blot at reducere affald og være mere miljø venlig. Vi kan printe og levere det færdige produkt.
Vores fremtid
Vores papir er fremstillet ved hjælp af fortidens teknikker for at sikre, at planeten har en fremtid.
TÆNK PÅ OS NÅR DU TÆNKER BÆREDYGTIGHED
Hos PAPERMINT designer, producerer og markedsfører vi tryksager der ikke skader miljøet. Frøpapir er en anderledes form for markedsføring som er speciel og skaber værdi for dine kunder. PAPERMINT er eksperter i frøpapir og markedsføring og vi har flere års erfaring med at skaber miljøvenlige tryksager trykt på frøpapir. Brug vores til jeres kunders budskab på en original måde, og giv dem en anderledes oplevelse.
For at hjælpe med at redde træer og reducere affaldet på lossepladserne er alt vores papir fremstillet af 100 % genbrugspapir fra virksomheder. En stor del af dette genbrugspapir er endvidere fremstillet af genbrugsmateriale for at være så miljøvenlig som muligt.
PAPERMINT er en mindre dansk virksomhed der har specialiseret sig i at trykke på frøpapir. Papiret er porøst og tykkelsen på det håndlavede papir varierer. Vores maskiner er designet og udviklet til at kunne printe på det håndlavede papir og vi har flere års erfaring med at printe på frøpapir.
Vi tilbyder grønne løsninger til virksomhedsmarkedsføring og vi skaber innovative kvalitets- og miljøansvarlige alternativer til virksomheder der ønsker en mere bæredygtig profil.
Er du interesseret i at høre mere om frøpapir og grøn markedsføring? Så kan vi med sikkerhed inspirere dig, med vores viden og erfaringer gennem de sidste par år. Ring eller skriv til os.
Kontakt os.
Læs her før du sender din forespørgsel!
Ønsker du et godt tilbud eller vejledning på en opgave, så er du meget velkommen til at kontakte os. Jo flere og bedre oplysninger vi får, jo hurtigere får du et hurtigt og præcist tilbud:
Tryksag (Flyer, invitation, visitkort etc.)
Oplag (hvor mange)
Format (Størrelse på færdigt produkt)
Enkelt eller dobbeltsidet
info@paper-mint.dk
Telefon
+28 59 05 58